Sådan arbejder vi med bæredygtighed

Bettina Aagaard Jensen

Udgivet den Maj 23 2016

Det årlige Copenhagen Fashion Summit 2018 er netop afsluttet, hvor den globale modebranche var samlet for at diskutere modebranchens fremtid i et bæredygtighedsperspektiv. Flere modevirksomheder er gået ind i kampen om en grønnere industri. Det samme er vi hos Gai + Lisva.

Der kan ofte være langt fra ord til handling, især når det gælder det omtalte emne bæredygtighed. For hvad er det helt præcist, at bæredygtighed er, og hvornår kan man betegne sig som værende en bæredygtig virksomhed? Meningerne er mange. Men i bund og grund mener vi, at det handler om at gøre en forskel, hvor det er muligt. Hvorvidt det omhandler ét led eller hele værdikæden, kan det gøre en forskel i det store hele.  

 

 

Vi, hos Hos Gai + Lisva er bevidste omkring det faktum, at modevirksomhederne har et stort medansvar, hvad angår den miljømæssige forurening, når der produceres tøj. Derfor skrider vi nu til handling på vejen mod en grønnere industri. Vi befinder os lige nu på en rejse, hvor vi så småt bevæger os væk fra de hurtige fashion tendenser i modebilledet til et langsommere og mere bevidst mindset. Vi laver tidsløse designs med en lang holdbarhed, som der kan bruges og elskes i mange år, hvorved man undgår unødvendige fejlkøb, der alligevel ender bagerst i tøjskabet.  

 

 

Udover selve tankegangen omkring slow fashion, arbejder vi mod et mere miljørigtigt materialeforbrug, hvorfor flere produkter i fremtiden vil blive lavet af bæredygtige materialer. Indtil nu er enkelte skjorter og hele vores ”Living” kollektion bestående af sengelinned, pyjamas og toiletartikler produceret af økologisk bomuld. Det betyder b.la. mindre energi- og vandforbrug, intet børnearbejde og at kroppen slipper for farlige kemikalier.

Til efteråret relancerer vi desuden vores ”Essentials” kollektion, som vil bestå af garderobens absolutte must-haves i klassiske snit og neutrale farver, der kan kombineres på alverdens måder. 

Vi tror på at investere i gode klassikere, som aldrig går af mode. Kvalitetsprodukter, som er smukke i mange år. Tøj, som er lavet til at blive brugt.

 

 

Vil du læse mere om hvad der er blevet diskuteret til Copenhagen Fashion Summit 2018, kan det gøres lige her, hvor 'Pulse of Fashion Industry 2018' rapporten også er tilgængelig.

Flere Posts