Vores chefdesigners personlige favoritter

Vores chefdesigners personlige favoritter

Mød vores chefdesigner og hendes personlige favoritter

Louise Henriksen er chefdesigner her hos os i GAI+LISVA. Med en forkærlighed for komfort, det feminine og enkle i tøj såvel som i hverdagen, deler hun her nogle af sine favoritter med os:
 
”Når man som jeg tidligere har levet og arbejdet flere år i modebranchens overhalingsbane med trends og masser af kollektioner, der bare kører afsted nonstop, så når man en dag til et punkt, hvor nok er nok, og hvor både passion, livsstil og éns garderobe bliver skåret ind til benet. Helt ind til essensen af, hvordan man gerne vil føle, leve og se ud, og ind til kernen af hvad éns tøjbehov er. For mig er essentials lig med komfort, blødhed, feminine detaljer og silhouetter. Enkelthed og multifunktionalitet er derfor blevet mine mantras, når jeg designer ved GAI+LISVA, ligesom bæredygtighed naturligvis også er ét af dem.” 

Louise - chefdesigner

 

Fermi 

Jeg elsker Fermi, fordi den er super blød, behagelig, feminin og smuk - alt sammen på én gang. Lidt gennemsigtig; ja, men på en sommerdag gør det ikke noget, så længe man har pænt, velsiddende og behageligt undertøj på indenunder. Resten af året er den bare smuk at kunne ane enten i halsudskæring eller forneden på ærmerne under noget andet. Tynd nok til ikke at gøre lag-på-lag for varmt, men varm nok til at holde mig varm og blød indeni. Dette for mig er noget af det allervigtigste, når jeg selv vælger og designer tøj. 
 
Faktisk var Fermi én af de allerførste styles, jeg forelskede mig i hos GAI+LISVA – før jeg begyndte at arbejde der. Jeg søgte nemlig efter luksus essentials, der både var smukke, feminine, langtidsholdbare og dermed mere bæredygtige end så mange andre af slagsen. Siden er den blevet én af mine største favoritter i min garderobe – en del af mig, om man vil. Ikke mindst fordi essentials er noget jeg bruger hver eneste dag. 

 

Mathilde 


Når man bor i Norden bliver garderoben ret hurtigt meget praktisk pga. vores skiftende sæsoner og kølige vejr. Sommer er min personlige yndlingsårstid, hvor man kan gå rundt i sandaler, kjoler og generelt have et mere feminint look. Derfor har jeg altid følt det som lidt af en udfordring, at bevare samme komfort og feminine følelse indeni og udenpå resten af året. Med dét in mente har jeg designet kjolen Mathilde. Kjolen er både er feminin, behagelig og den kan gøres både elegant og casual uanset om du bruger den med nogle praktiske støvler til vinterhalvåret eller med lette sandaler om sommeren. Desuden har vi lavet den i GOTS-certificeret økologisk bomuld, så den vil helt sikkert blive en kjolefavorit for mig, hele året rundt.

 

Freyja 

Cardigans har også altid været fast inventar i mit klædeskab, fordi de ligesom essentials er perfekte hele året rundt. Om sommeren over en fin stroptop, og efterår/vinter over mine Fermi’er. Jeg har designet Freyja med et enkelt hulmønster, der både er feminint og tidløst, og så har jeg lavet den i alpaca uld, som er så blødt og dejligt. Jeg bruger den både i hverdagen på job, til afslappende stunder derhjemme, samt i starten og slutningen af en rolig yogaklasse som det ekstra lune lag.