Hvad ønsker du dig til jul?
Det er ved at være tid til, at vi skal sende ønskesedler til vores kære. Men hvad skal man ønske sig?
Vores designer Louise og vores marketingansvarlige Emilie ved allerede, hvad de ønsker sig i år. Se deres ønskelister herunder og lad dig inspirere til din egen. Vi glæder os til at hjælpe Julemanden med at pakke gaver i år.
På vores hjemmeside har du mulighed for at gemme dine ønsker og dele dem. Øverst i højre hjørne finder du din ønskeseddel, som du har mulighed for at dele med dine venner og familie.
Kærlige hilsner
Bettina og Malene – Founders
De styles, jeg ønsker mig i år, er både smukke og komfortable, og så kan de bruges i mange forskellige sammenhænge. Jeg elsker at style de samme items på forskellige måder og i forskellige kombinationer i løbet af en sæson - jeg bliver ganske enkelt gladere for tøjet og så bliver livet og hverdagen også bare lidt nemmere.
Min ønskeseddel bærer præg af styles, der både kan bruges hjemme, på arbejdet og ude når jeg er sammen med familie og venner. Jeg værdsætter det komfortable, simple og feminine, hvilket tydeligt også ses på mine ønsker. Det er vigtigt for mig, at mit klædeskab består af klassiskere, som jeg også er glad for om et, to og tre år.
Striktrøjer er noget af det, jeg har mest af i min garderobe. Lea er en let og feminin strik med det fineste mønster. Lea er perfekt hele året, både til de kolde måneder med en Agnete bluse under eller på sensommeraftener over sommerkjolen.
Foruden strik, er nattøj og hyggetøj noget af det, jeg har mest af. Jeg hopper altid i noget komfortabelt, når jeg kommer hjem, men jeg ønsker mig noget hyggetøj, jeg også kan have på udenfor hjemmet. Oline og Savita er højt på ønskelisten, da de begge kan bruges både ude og hjemme. Det bløde og fine stof, og den gode pasform gør, at det ikke blot er hjemme man kan bruge det. Både skjortekjolen og bukserne er perfekte til de varme måneder.
Simpel og smuk skjorte der både kan bruges ude og hjemme. En helt blød skjorte der let til sommermånederne og nemt kan bruges med en Amalie under i vintermånederne.